Videoovervågning for private og virksomheder

By | 18. juli 2016

Går du og ønsker dig overvågning af enten dit private hjem eller virksomheden? Så er trådløs overvågning en god mulighed, men vær opmærksom på reglerne; hvad er tilladt, og hvad er forbudt? Der findes mange regler – også når det gælder overvågning i privaten

Private hjem

Man har som udgangspunkt lov til at overvåge sin private ejendom: egen grund, bolig, indgangspartier, have og indkørsel. Men man må ikke overvåge hverken gaden eller forbipasserende. 

Har du rengøringshjælp eller andre personer, der jævnligt kommer i dit hus, så har du pligt til at informere om overvågningen, og desuden skilte tydeligt.

Overvågning af virksomheden

Ligesom private har virksomheder ret til at overvåge deres egen ejendom, og så er der yderligere rettigheder for bestemt typer af virksomheder. For eksempel er det tilladt at overvåge tankstationer, fabriksområder og overdækkede butikscentre, hvis der er virksomhedens egne arealer. Det samme gælder facader og arealer, der er tilknyttet virksomheden, men overvågningen skal dog kunne ses som nødvendig i forhold til bekæmpelse af kriminalitet.

Ønsker du at overvåge et baglokale eller et kontor, så er det kun lovligt med samtykke fra de personer, der befinder sig i lokalerne, og der er krav om skiltning.

Samtidig skal du være opmærksom på, at det ikke er lovligt, at lagre optagelserne – de må kun vises “live” i et kontrolrum eller lignende. Der er dog særlige regler for udsatte erhvervsdrivende som hoteller, restaurationer m.m.

Hvilket kamera skal man vælge?

Der findes en lang række muligheder, når det kommer til overvågningskameraer, og det kan være svært at finde hoved og hale i. Men et trådløst kamera er altid at anbefale, så du slipper for at bøvle med kabler, monitorer og harddiske. Typisk kan du også tilknytte en app til disse kameraer, så du kan kigge med fra din iPhone eller tablet.

Du skal dog være opmærksom på altid at benytte en netværksbaseret løsning med IP kameraer, så du er sikret et krypteret signal. På den måde undgår du, at ubudne gæster kigger med på din overvågning.